Bundsbæk Mølle

Afstand: 17.43 Km

 | +45 9736 2343 |  www.levendehistorie.dk | 
Bundsbæk Mølle er en idyllisk gammel vandmølle der ligger godt gemt på den vestjyske hede og har på mange måder været et omdrejningspunkt gennem historien. Bundsbæk Mølle er opført omkring 1640, og op igennem 1700-tallet var Bundsbæk Mølle søgt af mange møllegæster. I starten af 1800-tallet blev der uddelt fattighjælp fra møllen - ofte til de udstødte rakkere fra Bjørnemosen bag møllen.

 

I dag fungerer Bundsbæk Mølle som et museum, hvor du kan opleve den levende historie gennem levendegørelse. Det vil sige at der er møllere der maler mel på vandmøllen og bagere der tænder op i den gamle ovn. Der er en gammel smedje der også stadig er i brug. Derudover er der en fin kaffestue, hvor du kan købe forskellige forfriskninger. Der er ligeledes en lille butik med mulighed for at købe is og souvenirs.

 

Bundsbæk Naturpark og rakkerne

 

Bundsbæk Mølle er omkranset af en skøn naturpark kaldet Bjørnemosen, der blandt andet har smukke orkideer. Her kan du gå en tur i det smukke landskab og blandt andet opleve naturkunst. Det er også muligt at gå ud til et lille rakkerhuset gennem naturparken..

Har du lyst til at vide mere om rakkerne, så se udstillingen på Bundsbæk Mølle eller tag med museets guide på rakkertur. Se www.levendehistorie.dk for mere info.


Levende Historie

 

Bundsbæk Mølle er en del af Ringkøbing-Skjern Museum, hvor I kan opleve historien der hvor den foregik. Museet består af en række autentiske bygninger, der alle fortæller en spændende historie om det liv mennesker gennem tiden har levet der, og hvordan landskabet har præget det!

På Ringkøbing-Skjern Museum er historien ikke bare i montre. Her kan du opleve den LEVENDE HISTORIE med alle sanser - gennem levendegørelse, guidede ture, børneaktiviteter og rundvisninger. Med et ugekort eller årskort er der rabat ved at besøge flere besøgssteder. Børn og unge op til 18 år har gratis adgang ifølge med voksen. Ugekortet kan købes på museets besøgssteder, Ringkøbing turistkontor og Hvide Sande turistkontor.

 

Vil du vide mere om Bundsbæk Mølle, åbningstider, priser, dato for aktiviteter og arrangementer besøg www.levendehistorie.dk eller følg os på www.facebook.com/Bundsbaekmolle. Læs brochuren Levende Historie her.

Opdateret af: Destination Ringkøbing Fjord  | holger@hvidesande.dk
Fotograf: Destination Ringkøbing Fjord
Fotograf: Destination Ringkøbing Fjord
Fotograf: Destination Ringkøbing Fjord