VW og Retro Museum

Afstand: 19.80 Km

 | 6146 9740 |  2326 0562 |  mail@vwretromuseum.dk |  VW & Retro Museum | 
VW Bilmuseum udstiller seje folkevogne - det er ren retro, vintage og nostalgi.


VW retro-bilerne fra 50’erne og til 70’erne er udstillet med ting fra dagligdagen fra samme tidsperiode. Bil-entusiaster kan fordybe sig i de flotte folkevogne og campingudstyr. Det største klenodie VW-campingbussen, som familien selv har kørt mere end 90.000 km i. B&O’s gamle fabriksbrandbil, er udlånt af B&O Museet i Struer.

Hele familien kan også hygge sig med at gå på opdagelse i den gamle købmandsbutik med varer og indpakninger fra for 50 år siden.

Nyd jeres medbragte madkurv i cafeområdet. Bilmuseum med seje folkevogne i Ulfborg er ren retro-hygge og nostalgi.


Nyd en dag med ren nostalgi, seje VW retro-biler blandet med flotte udstillinger fra 50’erne og til 70’erne. Her er noget for hele familien, sjove oplevelser for børn og pilfingre, særlige detaljer, der sætter gang i fantasien og fortællinger fra dengang, Farfar var ung. 

Et af klenodierne er en 55 år gammel VW-campingbus, som familien selv har kørt mere end 90.000 km i. Noget af det sidst ankomne er blandt andet B&O’s gamle fabriksbrandbil, som er udlånt af B&O Museet i Struer.

På museet er der også indrettet en gammel købmandsbutik med varer og indpakninger fra for 50 år siden. Dermed er der også noget at se på for de, der ikke interesserer sig så meget for biler. Nu kommer der desuden en afdeling med gamle kameraer.

For bil-entusiasten er der de flotteste folkevogne og campingudstyr at fordybe sig i og falde i svime over.

Udstillingerne er fordelt over det 1700 m2 store museum, som startede med en samling på retroting tilbage i 2008. Samlingen relaterer både til biler og husholdningsting fra samme årgang som bilerne.

Slut familieturen tilbage til før 70’erne af med at nyde jeres medbragte madkurv i cafeområdet.

Billetter: Voksne: 50 kr. Børn 6-13 år: 25 kr.

Læs mere om VW Retro Museum og planerne for udvidelse her.

Læs mere på volkswagen.dk om VW og Retro Museum

 


 

 

Opdateret af: Holstebro Turistbureau  | turist@visitholstebro.dk
VW Retro Museum Fotograf: Holstebro Kommune Copyright: Holstebro Kommune
VW Retro Museum Fotograf: Holstebro Kommune Copyright: Holstebro Kommune