Byggeskik i Ringkøbing

Afstand: 0.17 Km

Den lokalebyggeskik kendetegnes af lave huse i mørkerøde mursten med kraftige hvide gesimser og store afvalmede tegltage. Den byggeskik afløste fra slutningen af 1700-tallet ældre tiders bindingsværk og stråtage og repræsenterer det ældste byggeri i det gamle gadenet. Dog kan rester af bindingsværk stadig ses i nogle porte og enkelte husfag i sidegaderne. Det var byens storkøbmænd, der introducerede byggeskikken. Tiden omkring 1800 var præget af Napelonskrigerne. Købmændene tjente mange penge på skibsfarten og fik råd til at forny deres store gårde i Algade og Østergade. I midten af 1800-tallet var den vestjyske byggestil enerådende både i byen og på landet.

Enevældens afskaffelse 1849 medførte en ny form for handelsliv i byen. Mange gårde og huse i Ringkøbing blev efterhånden opdelt i butikker, og i Algade kom der nye markante ejendomme i to etager. Med jernbanens åbning og den tidlige industrialisering fortrængtes de lokale byggeskikke.

Arkitekten Ulrik Plesner ( 1861-1933 )
Plesner er mest kendt fra Skagen og store arbejder i København. Han fik 195 til opgave at bygge embedsbolig til borgmesteren i Ringkøbing. Dommerkontoret, Kongevejen 10. Inspirationen hentede han fra byen og egnens gamle gårde, og hermed genopstod den vestjyske byggeskik. Det blev til flere arbejder: Træbygningen på havnen 1906, ombygning af Højskolehjemmet 1906, Aldershvile 1907, Skolen 1910, Ringkøbing-Ørnhøjbanens stationer m.v. 1911-25, Sparekassen i Østergade og Priorgården i Vestergade 1913. Plesner blev et forbillede for andre bygmestre og arkitekter, og murstenshuse med vestjysk stilpræg blev opført over hele landet. Hans assistent, arkitekten Kristian Jensen, fik mange opgaver i Ringkøbing, f.ex. Ringkjøbing Amts Dagblad på St. Blichersvej og Nørrehus 1913.

Opdateret af: Destination Ringkøbing Fjord  | holger@hvidesande.dk
Fotograf: Destination Ringkøbing Fjord